Fridykning

NYHED
Vil du lære at fridykke…holde vejret i lang tid under vand – glide ned igennem vandet uden den stressende følelse af at skulle op til overfladen, op til livet igen med det samme.
Du får nu muligheden for at lære dette – prøve at være i et med vandet …helt uden stress
Michael Krustrup Behrens tager dig med på en fantastisk rejse – en transformations rejse fra landpattedyr til havpattedyr.
Det er 3 fredage i januar hvor du vil modtage undervisning i fridykningens og vejrholdets verden.
Er du nysgerrig! så er der mulighed for at få en smagsprøve fredag d. 8. december kl. 20 i Aquaforum på Langmarksvej i Horsens.
Hvem kan deltage! Alle der er fyldt 13 år… er du ikke 18 kræver vi din forældres skriftlige godkendelse.
Du skal medbringe badetøj og hvis du har! også en dykkermaske
Tilmelding til info aften på sms til Michael på 40452598 skriv kun denne tekst ( Fridykning)
Tilmelding til kursus på sms til Michael på 40452598 skriv teksten Fridykkerkursus efterfulgt af dit navn og mailadresse
Info aften er GRATIS.

Der trænes fridykning hver fredag og søndag i svømmehallen Aqua forum fra kl. 19 til 22 på fredag og søndag fra kl 18.30 til 21

Vi råder over nogle super fine trænings faciliteter. Vi har 25 og 50 meter bassin, udsprings bassin samt et varmtvandsbassin med 32 grader vandtemperatur.

Mange medlemmer er undervandsjægere der træner fridykning med henblik at blive bedre samt at højne sikkerheden. Der er også nogle der går efter deltagelse i mesterskaber og som træner pool fridykker disciplinerne.

Pool fridykker discipliner

  • DNF –Dynamisk no fins er længdedyk uden finner
  • DYN – Dynamisk er længdedyk med finner
  • STA – Statisk er hold vejret

Er du interesseret i disse pool discipliner så har vi i klubben erfaring med vejledning i udstyr, træning, afbalancering samt teknikker der kan forbedre dine færdigheder.

Flere medlemmer træner jævnlig i havet dette er i dybde disciplinerne – dette er kun for sjov men klubben har alt udstyret til rådighed for medlemmerne. udstyret til dette er overfladebøje liner samt bund lod og lanyards.

Der trænes på vrag og i Lillebælt dette kræver at du er certificeret fridykker, er du ikke det kan klubben hjælpe dig med et fridykker kursus. Dette kan du erhverve i Danmark eller i udlandet da klubben har et samarbejde med flere kursus udbydere.

Medlemskab

Vil du træne fridykning har vi et medlemskab der hedder finnesvømmer! dette medlemskab giver dig adgang til træning alle fredage hele året, med undtagelse af de fredage hvor den Danske folkeskole holder lukket.

Prisen er 450- halvårligt og giver dig samtidig medlemskab af Dansk sportsdykker forbund  og de fordele der er her med forsikring adgang til konkurrencer mm.ved indmeldelse betales der 350- i gebyr til DSF vores forbund dette årlige gebyr som dækker forsikringer mm. dækkes efter indmelde af dit kontingent.

Du kan komme og træne sammen med os 2 gange derefter kræver vi medlemskab.